Testen er udført af Danmarks Biavler Forening

Ifølge testen har vores bier trukket på lidt flere blomster end blot lyng da de producerede honningen i lyngområderne.

Prøverne viser resultater vi er stolte af. 

VandIndhold

 

Indholdet af vand i honning afhænger af forskellige faktorer, bl.a. nektarens botaniske og geografiske oprindelse, jordbund og klimatiske forhold.

Men også forhold som intensiteten af nektarind-bæring påvirker vandindholdet, da trækket kan være så kraftigt, at bierne ikke når at forarbejde

nektaren.

Høsttidspunkt, modenheden af høstede honningtavler samt biavlerens håndtering af honningen

– lige fra udvindingsmetode, behandling til opbevaring – spiller også en rolle for vandindholdet i honningen.

 

Et ballanceret vandindhold i en honning er en vigtig faktor for honningens egenskaber. Det påvirker både holdbarhed, krystalliseringsproces, udseende

og er også vigtig for mundfølelsen, - altså oplevelsen man får, når man smager på honningen.

Ifølge Honningbekendtgørelsen må alm. blomsterhonning højst indeholde 20% vand & Lynghonning højst  23% vand, da der ellers er risiko for gæring.

 

Vandaktivitet

Vandaktivitet (Aw) er defineret ved den mængde vand, som er tilgængeligt for mikroorganismer, og er egentlig et bedre kriterie

end vandindhold til at bestemme risikoen for gæring. 7

Vandaktiviteten kan aldrig overstige værdien 1. I honning varierer Aw mellem 0,49 og 0,75

 

Diastase

Diastase er et enzym, som medvirker ved spaltning af stivelse til simple sukkerarter.

Diastaseaktiviteten i honning bruges som ét af målene for, om honningen har været opvarmet.

Diastase nedbrydes, som alle enzymer, ved opvarmning.

0Ifølge honningbekendtgørelsen må diastasetallet ikke ligge under 8.

 

HMF – eller hydroxymethylfurfural

HMF dannes under nedbrydningen af sukkerarter.

Honning indeholder naturligt små mængder HMF, som i takt med opbevaringstid og ved varmepåvirkning, stiger.

HMF et godt udtryk for, hvor ”frisk” honningen er og om den er blevet opbevaret korrekt og om den er varmebehandlet.

 

Læs om love & regler - Honningbekendtgørelsen